ORGANISK NÆR

Som barn brugte jeg megen tid ved spisebordet til at registrere, hvordan ting så ud – den hvid/røde struktur i spegepølsen, tekandens ”røgsignaler”, ostenes forskelligartede huller, hvori det ofte glinsede fugtigt.

De indtryk har aldrig forladt mig, og de seneste år har jeg taget udforskningen op igen, nu med kameraets hjælp: Det lysende centrum i en skive gulerod, mosens univers af frosne gaslommer, at gå på opdagelse mellem skovbundens arkitektoniske værker eller at være tæt på de spændte saftposer, ophængt mellem citronhjulets eger.