Som barn brugte jeg megen tid ved spisebordet til at registrere, hvordan ting så ud – den hvid/røde struktur i spegepølsen, tekandens ”røgsignaler”, ostenes forskelligartede huller, hvori det ofte glinsede fugtigt.

De indtryk har aldrig forladt mig, og de seneste år har jeg taget udforskningen op igen, nu med kameraets hjælp: Ved for eksempel at gå på opdagelse mellem skovbundens arkitektoniske værker, strandbreddens tilfældige konstellationer eller at forundres over mosens univers af frosne gaslommer.